Lundtofte Boldklub fylder 90 år
Lørdag den 17. august fejrede vi klubbens 90 års fødselsdag.
Formiddagen var dedikeret til ungdomsafdelingen. Nogle årgange lavede alternativ træning, mens andre årgange afholdt ministævner. Alle sluttede dog af med nogle sjove timer i aktivitetsområdet med hoppeborg og konkurrencer. Forældreforeningen sørgede for is og popcorn til alle.
Eftermiddagen bød på super saturday med hjemmekampe for både første - og andetholdet. Resultatmæssigt var der ikke noget at råbe hurra for, men det var der til gengæld om aftenen, hvor der blev serveret helstegt pattegris med tilbehør, masser af fadøl og Lundtofte drinks.
Stor tak til Forældreforeningen og alle de frivillige trænere, holdledere og andre med et blåt hjerte for jeres kæmpe bidrag til en sjov, hyggelig og dejlig dag, hvor alle klubbens medlemmer var inviteret, og hvor der blev delt mange "røverhistorier" mellem fortidens, nutidens og fremtidens blå stjerner.